Vi ved det alle sammen.
Hvad enten vi taler om klima, biodiversitet eller døde have, er det klart at vi – som mennesker – skal ændre adfærd!
Derfor har vi i Radikale Venstre netop vedtaget et mål om at gennemføre en grøn omstilling inden for de næste 5 år. Vi har ikke længere tid til at vente.
Det er ikke at vi kan vende verden på 5 år, men vi kan – hvis vi alle samarbejder – vedtage og iværksætte de rammer, der gør at vi f.eks. i 2035 er klima-neutrale. – Samtidig med at vi som borgere får bliggere varme og el-priser.
What’s-not-to-like ?
Selvfølgelig vil det kræve ændringer i den måde vi leve lige nu. Vi SKAL over på at elektricitet er den måde vi primært flytter energi rundt i landet. Der er desuden fjernvarme som mange steder virker godt (spørg folk fra Aalborg), selvom der er de modsatte eksempler som vi ser i Odsherred. Fjernvarmen skal vi blive bedre til!
Men – den store og fremtidssikrede omstilling er til el!
Vi har vist siden ca. år 2000 at el er der bedste måde at flytte energi rundt. Jo, viden blæser ikke hele tiden – og solen skinner ikke kun når det passer os. Ikke desto mindre er der mange steder sol-celler på hustage, som lokalt giver overskud. Dertil kommer at vi er ved at have nok batterikapacitet rundt omkring (=el-biler), som kan udligne del af bølgerne af VE-energi.
Det er en udvikling som kun forstærkes. Allerede nu optanker el-bil ejerne når el-prisen er lav – som jeg hører det, når jeg stadig tanker en lidt ældre bil 🙂
Om 5 år er måske helt sandsynligt at rammerne er på plads til at størstedelen af vores energiforbrug kommer fra VE-kilder. Hvor meget vi har leveret her i Brønderslev, er jo op til både politisk vilje og vilje fra de private borgere og virksomheder, som tilsammen skal gå efter den grønne omstilling.
Fra kommunen kan vi kun love, at hvis Radikale Venstre får et ord at sige, at grønne tilladelser osv. hurtigere behandles og forhåbentlig kan etableres billigere – og med bedre support i Brønderslev Kommune end andre steder i Danmark!
Vendelboer er vant til at lave forretning – og der skal vi i kommunen bare sørge for at bøvlet bliver mindre.
Ambitionen er nok meget ambitiøs. Vi skal alle bidrage med vores viden om hvordan det kan lade sig gøre. Men, vi har ikke noget valg.
Derfor vil vi i Brønderslev Kommune invitere til en række arrangementer, hvor vi diskuterer hvordan en fuld grøn omstilling kan lade sig gøre i det midterste Vendsyssel. Radikale Venstre invitere til fælles ide-udveksling om hvordan vi kan tiltrække grønne virksomheder, og f.eks. arbejde for at fjerne bøvlet for de små virksomheder (i landdistrikterne). Og andre relevante spørgsmål.
